Rejsetips

Puerto Plata – sølvbugten i Nord

Puerto Plata er den største by på Costa de Ambar med 130.000 indbyggere. Byens horisont er præget af det 800 meter høje bjerg Isabel del Torro, som man – når den virker – kan bestige med en kabelbane. På toppen står en stor statue af Jesus med armene åbne for at beskytte byen mod al ondt. Centrum er præget af gamle bygninger i klare farver med sirligt udskårne balkoner og vindueskarme. Det er de færreste turister, der bor i byen, derfor er den bemærkelsesværdig uberørt af den enorme turistindustri langs kysten.

 

Af Kenneth  Bo Jørgensen

Byen har dog mange forretninger og cafeer og flere seværdigheder, der gør det til en oplagt heldagstur. Ved festlige lejligheder, og dem er der mange af, sættes kæmpe højtalere op, der brager glad merengue ud til alle verdenshjørner. Stranden langs byen er ikke værd at stikke tæerne i. Der er flere kloakudledninger, der gør det til en mindre fornøjelse. Længst mod øst ad havnepromenaden kommer man til Long Beach, hvor et par små hoteller ligger ud til vejen. Ude i vandet kan man på en af de små holme se en statue af en mand, der er ved at springe i. Det er havguden Neptun.

På bytorvet er der i midten en musikpavillion i belgisk design fra 1872, La Glorieta, hvor der ofte er friluftskoncerter. I parken er der et utal af skopudser-drenge, der har vågne øjne på al slags fodtøj, og små drenge forsøger at afhænde maracas til overpriser. Omkring pladsen ses flere faldefærdige bygninger fra kolonitiden, men der er også et galleri og flere cafeer. På det lille torv længere mod øst kan man se byens imponerende brandstation, der ligger ned til vandet, side om side med flere maleriske huse med særlige smedejernsstøberier.

 

Historie

Columbus døbte stedet Puerto Plata – Sølvbugten, fordi bølgernes skær gav hele området et sølvagtigt præg, da han sejlede forbi. Selve byen blev grundlagt i 1502 af guvernør Ovando. En af byens tidligste berømtheder var munken Bartolome de las Casas, der opførte San Pedro Martir klostret i 1526. Herfra han skrev sine rasende breve til kongen om det hjerteløse misbrug af indianerne. Byen blev ryddet i 1605 for at forhindre smugling, og lå herefter øde hen. Efterhånden flyttede pirater og franskmænd hertil, men først i 1800-tallet blev byen for alvor genoplivet, da man manglede et afskibningssted for al den tobak, man var begyndt at dyrke omkring Santiago. Der blev bygget en jernbane til havnen, og i 1871 var der 3.100 indbyggere, hvoraf halvdelen kom fra øer i nærheden, fortrinsvis Cuba, men også en større koloni fra Dansk Vestindien. Det blev landets vigtigste havn med mindst et skibsanløb om dagen fra Europa. Derfor oprettede mange lande konsulater i byen, så den nærmest blev fashionabel. Diplomater, rige købmænd og plantere ankom i flotte ekvipager for at danse og blive set i Club de Comercio på den centrale plads. Og befolkningen i byen – også de fattige – blev de mest berejste i landet – for de kunne altid få en tur over Atlanten, hvis de hjalp til med at skovle kul på de store dampskibe. Alt var fint, indtil diktator Trujillo kom til. Han ville hellere have udviklingen flyttet til Santo Domingo, som nu hed Ciudad Trujillo. Så jernbanen blev sendt syd på sammen med vigtige havneinstallationer. Det var anden gang, at byen nærmest blev tvangsforflyttet, og den faldt i søvn igen. Først i 1980´erne vågnede den, da de mange hoteller blev bygget omkring den.

 

Seværdigheder:

San Felipe Katedralen ved byparken er kun nogle få årtier gammel. Den er bygget i noget, der minder om art deco, men ellers rummer den ikke rigtig noget af betydning.

Amber Museum, Calle Duarte 61, få min. fra byparken

Museet er indrettet i et nyklassisistisk hus, tegnet af den spanske arkitekt M Gallart y Canti i 1918. Huset har i generationer tilhørt den tyske indvandrerfamilie Bentz fra Bremen, der kom hertil som fattige indvandrere og blev stenrige. I 1982 blev huset museum for rav, men man kan også besøge det bare for at beundre et rigmandshjem. Museets bomærke er taget efter filmlogoet for Steven Spielbergs film Jurrasic Park. Spielberg har selv besøgt museet og skulle efter sigende netop være blevet inspireret til at lave filmen, da han så udstillingen. Der er massevis af eksempler på ravstykker, der har fanget alt muligt mærkværdigt, mest blade og dyr, for millioner af år siden. Hovedattraktionen er et stykke rav med et lille firben indeni. For nogle år siden tilbød en amerikansk videnskabsmand ca. 200.000 kr. for klumpen. Der er så stor rift om den, at den kan være udlånt til andre udstillinger. Der er ekstremt koldt på museet på grund af heftig aircondition. I museets stueetage er der en meget omfattende og eksklusiv gaveforretning, der sælger ravsmykker.

Der er også et ravgalleri på 1. salen af den store souvenirforretning på Calle 12 Julio et par blokke fra ravmuseet. Hvis man beder en taxachauffør om at blive kørt til ravmuseet, vil han ofte køre til rav-galleriet i stedet for museeet, fordi han får lidt procenter pr. afsatte passager.

Galeria del Ambar, 12 Julio, lige ved posthuset

Man bliver modtaget af en dinosaur i menneskestørrelse skabt udelukkende af ravstykker. En guide giver på mekanisk engelsk en introduktion til museet, der har udmærkede og oversigtlige plancher om ravets særegne historie og egenskaber. Der er masser af eksempler på ravstykker, der har fanget små insekter og blade for millioner af år siden.

Museo de Arte Taino, Plaza Arawak

På førstesal er der en udstilling af 42 genstande fra tainoindianernes tid, heriblandt flere eksempler på keramik og kunsthåndværk. Største attraktion er skelettet af en cacique, høvding. Alt er desværre på spansk.

San Felipe fæstningen, Malecon

Går man ad havnepromenaden mod vest ender den i en rundkørsel med en rytterstatue af en af Den Dominikanske Republiks mere vellykkede ledere, bysbarnet general Luperon. Plænen foran fæstningen er udflugtsmål for dominikanerne i weekenden og til karnevaller, det er bl.a. det perfekte sted at flyve med drage på grund af en konstant frisk brise fra havet. San Felipe er først i de senere år renoveret til sit oprindelige udseende og gjort tilgængelig.

De første indbyggere var noget træge med at få det bygget. Kejser Karl gav i 1541 direkte ordre om, at man skulle se at få bygget fortet, så man var beskyttet mod pirater, men beboerne synes, det var vigtigere at få tjent nogen penge. Det tog derfor 23 år, før man endelig gik i gang, og i mellemtiden var byen blevet plyndret tre gange af pirater. Først da piraten John Hawkins uhindret sejlede ind og tog det meste af befolkningen som slaver, fandt man ud af, at det kunne betale sig at forsvare sig. Fæstningen stod færdig i 1577. Inde i fæstningens hovedbygning havde den lokale domstol sæde, og der var samtidig fængsel. Dødsdømte fanger blev gelejdet fra cellerne ind i et rum, hvor indgangsdøren med vilje var bygget meget lavt. Dermed tvang man fangerne til gå foroverbøjet med hovedet forrest, og bødlen kunne så nemt hugge hovedet af dem, når de gik ind. Det kan virke som en lidt søgt historie, men ifølge guiderne er den så sand, så sand. Hvor der tidligere lå afhuggede hoveder, er der i dag udstilling af gamle baronetter - plancher med gamle stigbøjler, kugler og andet isenkram fra kolonidagene.

I det rum, hvor der nu står et skrivebord og en stol, sad fæstningens mest celebre fange, nationalhelten Juan Paul Duarte. Under oprøret i 1844 udråbte han sig i Puerto Plata til præsident for Den Dominikanske Republik. Det tog et par dage, før man opdagede det i hovedstaden, hvorefter den anden fremtrædende modstandsmand, general Santana, fik smidt Duarte i brummen i San Felipe. Han sad i denne celle, der også kaldtes dødscellen, men han kom dog hurtigt ud igen. På væggen udtrykker en mindetavle håbet om, at fængslingen af Duarte vil være "en evig påmindelse til alle dominikanere om at  være retfærdige." Under genoprettelseskrigen i 1860´erne trængte den lokale befolkning de spanske tropper ind på fortet, hvor de sad belejrede, indtil Spanien opgav at herske over den østlige del af øen. Den meget populære dominikanske leder, Luperon, er byens helt og bysbarn. Han blev præsident i 1879, men nægtede at flytte fra Puerto Plata. Hans forholdsvis fredelige regeringsår bragte Puerto Plata i centrum, og han brugte fortet som kontor i visse perioder. Under den amerikanske invasion var det kaserne for soldater, og senere gjorde diktator Trujillo det til et berygtet fængsel for politiske fanger. Her var så frygteligt, at ingen ville have med det at gøre i årene efter, så det forfaldt.

Dominikanske postkort

Kultur og litteratur

  • 1
  • 2
  • 3
Prev Next

Merengue - lyt til nationens puls

Merengue - lyt til nationens puls

Merengue, the dance, is said to have originated in the early 1800's. It is thought to have originated as a blend of the African Dance and the French Minuet. Since thes...

Læs mere

Bachata - dette er ikke bare blues

Bachata - dette er ikke bare blues

Bachata, or Música de Amargue/Music of Bitterness Also known as musica de guardia / soldier's music and musica baja/ lowlife. This music originally was music created by...

Læs mere

Perico Ripiao eller Merengue Tipico

Perico Ripiao eller Merengue Tipico

Perico Ripiao is one of the three types of merengue played in Dominican Republic. This is considered the typical type of merengue and the oldest still played. It origina...

Læs mere

Reggaeton - den pulserende rytme

Reggaeton - den pulserende rytme

Reggaeton in Dominican Republic became very popular very fast. The genre is Puerto Rico based but really originated in Panama (El General was one of the originals). The...

Læs mere

Merengue de calle

Merengue de calle

Merengue de calle, Mambo, Merengue Urbano or just Merengue from the Street. Whatever you call it is the newest form of Dominican music to hit the airwaves and streets al...

Læs mere

Dominican Republic cuisine

Dominican Republic cuisine

Dominican Republic cuisine is predominantly made up of a combination of Spanish, indigenous Taíno, and African influences, the first and last occurring over the last fiv...

Læs mere

Oplev med alle sanser

  • 1
  • 2
  • 3
Prev Next

Pukkelhvalerne i Den Dominikanske Republik

Pukkelhvalerne i Den Dominikanske Republik

Pukkelhvalerne kommer tilbage til Den Dominikanske Republik hvert år om vinteren for at parre sig og for at tage deres unge kalve med på 'ferie'. De cruiser rundt, som mennesker der går på singlebarer - de kigger lid...

Læs mere

Puerto Plata – sølvbugten i Nord

Puerto Plata – sølvbugten i Nord

Puerto Plata er den største by på Costa de Ambar med 130.000 indbyggere. Byens horisont er præget af det 800 meter høje bjerg Isabel del Torro, som man – når den virker – kan bestige med en kabelbane. På toppen står ...

Læs mere

Underjordiske hulesystemer brugt af tainoerne (Los Tres…

Underjordiske hulesystemer brugt af tainoerne (Los Tres Ojos)

Santo Domingo. Stedet hedder de tre øjne, øjnene er små underjordiske søer i et hulesystem, som regnvand har gravet ud igennem millioner af år. Trapper derned er hugget ud i stenen. Selve søerne er omgivet af tropisk...

Læs mere

Santiago de los Caballeros – den anden hovedstad

Santiago de los Caballeros – den anden hovedstad

Byen kaldes blot Santiago i daglig tale. Det er landets 2. største by med over en halv million indbyggere. Som centrum for den øvre del af Cibao-dalen er byen meget rig med mange flotte kvarterer. Pengene tjener man ...

Læs mere

Det enorme fyrtårn for Columbus

Det enorme fyrtårn for Columbus

Santo Domingo, Faro a Colón. Den dominikanske præsident Balaguer udnævnte dette mindesmærke til ære for Christoffer Columbus til verdens 8. vidunder. Det er der ikke mange, der er enige i. Det mest bemærkelsesværdige...

Læs mere

Museum om dominikanernes historie

Museum om dominikanernes historie

Her kan man følge dominikanernes historie før europæerne med arkæologiske fund af værktøj og keramisk kunst. Faktisk er en hel Taino-landsby er bygget op. En særlig sektion viser genstande fra øens lange karnevalshi...

Læs mere

Higüey og valfarten til Jomfru Maria

Higüey og valfarten til Jomfru Maria

  Higüey er indiansk og betyder "stedet hvor solen skinner". Byen har 120.000 indbyggere. Den blev grundlagt i 1494 af spanieren Juan de Esquivel trods en overvældende modstand fra indianerne netop her. Ifølge legende...

Læs mere

Barahona og naturparkerne

Barahona og naturparkerne

Havnebyens 90.000 indbyggere er mest beskæftiget ved den store sukkerfabrik, men der er også bauxit-produktion og udvinding af nationalstenen larimar. I de senere år er byen udbygget med hoteller og restauranter. Det...

Læs mere

Sosua – er du til strand og natteliv

Sosua – er du til strand og natteliv

Byen er delt i to af en 1 kilometer lang strand. De 9.000 indbyggere fordeler sig i den lille fiskerlandsby Los Charamicos i vest og den europæiske bydel El Batey i øst. El Batey har tusinder af turister, der vandrer...

Læs mere

Det nationale akvarium (Acuario Nacional)

Det nationale akvarium (Acuario Nacional)

Santo Domingo. Under store protester blev dette nationale akvarium opført af præsident Balaguer, for det var meget kostbart. Til gengæld er det helt på højde med både europæiske og amerikanske akvarier. Det store bas...

Læs mere

San Pedro de Macorís og baseball

San Pedro de Macorís og baseball

Byen er opkaldt efter indianerstammen Macorí, der boede her ved Río Higuamos munding. Den har 150.000 indbyggere og blev grundlagt i 1822 som centrum for områdets sukkerrørsproduktion. Man kan se små skinner, der før...

Læs mere

Boca Chica - den folkelige strand

Boca Chica - den folkelige strand

I denne turistby er det dominikanerne selv, der udgør den største turistgruppe. Her kommer de for at slappe af, og da det helst skal ske i et inferno af larm og støj, så er det ikke ligefrem et slappe-af sted i dansk...

Læs mere