Rejsetips

Santiago de los Caballeros – den anden hovedstad

Byen kaldes blot Santiago i daglig tale. Det er landets 2. største by med over en halv million indbyggere. Som centrum for den øvre del af Cibao-dalen er byen meget rig med mange flotte kvarterer. Pengene tjener man på rom og tobak, og så er det blevet et bil-centrum, og dominikanere kommer fra hele landet for at købe deres bil her. De fleste arbejder på en eller anden måde inden for landbruget, men i de senere år er der oprettet flere skattefri industrizoner, hvor især udenlandske investorer har sat ny industri i gang. Folk er generelt tydeligt velstående, de går i modetøj, og de handler i forretninger, der er på niveau med vestlige. Der er orden i byen, og især de gamle victorianske bygninger i centrum holdes fint vedlige.

 

Af Kenneth  Bo Jørgensen

Indbyggerne har altid betragtet sig som lidt finere end andre dominikanere – de fleste hævder, at de nedstammer fra adelsfolk. Derfor holder de en vis stil, det er f.eks. stadig en tradition blandt velstillede at tage en tur i karet rundt i byen om søndagen. Livlig by, men med en klar afslappet provinsstemning, forbavsende lidt påvirket af turisterne, der kommer hertil – mest på endagsture fra Puerto Plata.

 

Historie

Man regner med, at Santiagos tilnavn de los Cabelleros er til ære for 30 spanske adelsmænd (caballeros), der sammen med Bartolome Columbus grundlagde byen i 1496, da de var på vej fra La Isabela syd på for at grundlægge Santo Domingo. Det skete lidt nordøst for den nuværende by, men den blev udslettet af et jordskælv i 1562, hvorefter en ny by blev bygget. på den østlige bred af Rio Yaque. Byen har været hærget af jordskælv adskillige gange siden. Den har i det hele taget været hærget. Den var kampplads for masser af stridigheder mellem Spanien og Frankrig. De franske bosættere og pirater på nordkysten gik på plyndringstogt i byen hver eneste gang, den havde vokset sig stor og rig. Den er blevet brændt ned og bygget op, brændt ned og bygget op. Kun i få år ad gangen levede man fredeligt side om side og handlede med hinanden.  I Santiago fandt det afgørende slag sted mod Spanien, der efter uafhængigheden var kommet tilbage for at kontrollere landet. I 1863 tvang 8000 borgere byens 800 spanske soldater ind på fortet og lod dem sidde dér, indtil den spanske dronning omsider accepterede, at de spanske dage endeligt var forbi.

Storhedstiden kom under 1. verdenskrig, da der blev enormt behov for sukker, tobak, kakao og kaffe i de krigsførende lande, og man kunne tage enorme priser for det. Byen blev hovedrig og fik råd til elektrisk lys før alle andre. Det stoppede, da Trujillo kom til, for han brød sig ikke om Santiago. Her turde man kritisere ham, og det var et af de få områder, hvor han ikke havde helt styr på pressen. Da efterspørgslen efter Santiagos produkter dalede, svandt rigdommen, og det gjorde Trujillo intet ved. Tværtimod lod han alle investeringer gå udenom byen, og han nedlagde den livsvigtige jernbane mellem Santiago og Puerto Plata. Efter diktatorens fald fik byen sin velstand tilbage. Og nu er den igen ved at udvikle sig til en strålende storby.

 

Seværdigheder:

Byens centrum er Parque Duarte, hvor masser af skopudsere forsøger at tjene en skilling, de ældre mænd ser ud til at holde siesta dagen lang, og selvbestaltede guider bejler om turisternes gunst. De vil så gerne vise det hele frem, de mange flotte bygninger og katedralen i parken. Langs parken holder masser af hestevogne, som er parat til at fungere enten som taxaer til småture i byen eller bare til en rundtur.

 

Catedral Santiago Apostol

Katedralen er en stor, tung, lyserød sag. Den blev færdig i 1895 i et mix af nygotisk og nyklassisistisk. Kirkerummet er forholdsvis enkelt, men med en meget dekoreret altertavle af lokalt mahogni, rigt pyntet med bladguld. Kirken er nyrenoveret i 1991. Ved katedralens hovedindgang er der til højre en evig flamme ved gravstedet for flere af landets helte, bl.a. Jose Maria Imbert. Flammen er ofte gået ud. På den modsatte side er der et mindre mausolæum for en af landets mange diktatorer, Ulises Heureaux, overvåget af en kopi af Berninis berømte statue af Maria og Jesus, der i original tilstand befinder sig i Peterskirken i Rom. Nogle af byens hjemløse har specialiseret sig i at være guider i kirken. De sover der også om natten, så de kender hver et hjørne.

 

Museo del Tabaco - Calle de Marzo

Over for kirken – modsat hovedindgangen – ligger et meget berømt tobaksmuseum, der desværre lukkede februar 2000. Der var da ingen planer om at genåbne det, men ting ændrer sig hurtigt her, så kik over for en sikkerheds skyld. For det er en udmærket udstilling, hvor man får et godt indtryk af tobakkens historie specielt for dette område. Er der lukket, kan man alligevel se tobak på en rundvisning på cigarfabrikken længere fremme på hjørnet af Calle San Luis og Calle 16 Agosto.

 

Omkring katedralparken ligger flere flotte bygninger. På vestsiden Centro de Recreo, en imponerende bygning fra 1894 i ny-mudejar stil. Det er en privat klub ejet af rom-familien,  Bermudez, den ældste i landet, og her mødes byens velstående herrer stadig til et slag billard og en sjus efter arbejde. Diktator Trujillo fik snedkereret sin helt specielle stol, som han brugte, når han skulle have pudset sko her. Den står der endnu. Der er kun adgang for medlemmer, men som regel må man kikke ind, hvis man spørger pænt. Specielt skal man se den store balsal på førstesal.

 

Museo de Ville

Ved siden af Centro de Recreo ligger Palacio Consistorial – en samtidig victoriansk bygning. Det var tidligere regeringsbygning, men i dag indeholder den bymuseet, der bl.a. har en større fotosamling, så man kan se byens udvikling. Bag bymuseet væk fra centrum ligger Centro de la Cultura – kulturcentrethvor der både er koncertsal og teatersal. Det indeholder musikskole, som man kan lytte med på, og der er ofte udstillinger af lokale kunstnere.

 

Museo Folklorico, Calle Restauracion 174

Museet ligger lidt gemt - over for Akademiet for klassisk ballet - Gå lige ud fra Calle de Sol forbi Casa de Cultura - gå til højre af Lopez til 3. sidevej på venstre hånd. Museet er etableret i 1962 af Tomas Morel, der bare havde gået og småsamlet hvad som helst. Derfor er udstillingen en broget samling, der viser lidt om tobak, lidt om rom og rigtig meget om karneval, fordi han har samlet karakteristiske masker fra store dele af landet. Hvis man ikke er i landet i karnevalssæsonen, så kan man her få en fornemmelse af, hvor omfattende det egentlig er. Der er masker, der nærmest er hele landskaber eller skibe med master og sejl. Samlingen er ikke spor videnskabelig sat sammen. Der er sjældne arkæologiske fund fra indianer-tiden sammen med krukker fra Columbus-tiden og køkkenudstyr fra i går. Museet har også en del sjove detaljer fra diktator-tiden, blandt andet et kladdehæfte med et stort foto på forsiden af Trujillo, så de arme skoleelever ikke glemte ham. Museumssamleren kan også fremvise et personligt brev fra Trujillo. Stedet er vældig hyggeligt, og guiderne vil gøre alle de fagter, man ønsker sig for at kompensere for, at de ikke kan engelsk. Den spanske skiltning er nu heller ikke noget særligt. Museet er gratis, men man må gerne give et bidrag i papkassen på vej ud, eller bare købe en sodavand.

Fortsætter man væk fra byen, kommer der endnu en park med gadeboder. Især ved karnevalstid kan man købe mange slags masker her. Går man tilbage til byen – og fortsætter lige ud, vil man snart stå over for et imponerende bygningsværk.

 

Monumento a los Heroes de la Restauracion de la Republica

Det 67 meter høje marmormonstrum er bygget af Trujillo i 1940, rejst til minde om, at han havde holdt landet ude af konflikter i ti år. Efter hans fald omdøbte man det til mindested for de helte, der genskabte (restauracion) republikken i 1860´erne ved at smide Spanien ud for sidste gang. Ved indkørslen står en ridderstatue af general Luperon, og parken op til monumentet er omkranset af billeder af dominikanske berømtheder. Selve monumentet gør ikke meget ud af at forklare sig. Det er bare den slags lagkage-monumenter, der skulle være kolossale. I den pompøse hall er der ingenting, men en elevator, der nærmest med garanti er ude af drift, fører op til de fem etager. Der er også en smal trappe, der kan bruges. På hver etage er der en museumsafdeling med mange detaljerede beskrivelser af perioder af landets historie, kun på spansk. På femte etage - inden tårnet – er der en hal med flere vægmalerier af den spanske kunstner Vela Zanetti. Fra balkonen er der en flot udsigt over Santiago, og vover man sig helt til tops, kan man se langt ud over Cibao-dalen.

Der er mange historier om monumentet. Nogen mener, at Trujillo byggede det netop her, fordi han ikke kunne fordrage Santiago. Det grimme monument skulle så stirre hårdt ned på indbyggerne dag og nat for at understrege, hvem det var, der bestemte. Over for indgangen til monumentet ligger byens moderne teater - det er en tro kopi af nationalteateret i Santo Domingo - bare langt mindre. På toppen af monumentet er en statue af Maria Sanchez, den dominikanske kvinde, der syede det første dominikanske flag.

Shopping:  Den store handelsgade er Calle de Sol,  men der er også flere forretninger i gaderne op til katedralen. Lige før ”Operahuset” på Calle de Sol ligger det lokale marked Mercado Modelo. Her er alt udi tingeltangel, så skal man have lidt billige souvenirs med hjem, er det et oplagt sted. Husk at prutte om prisen.

Karneval: I ugen op til påske. Kendt som det bedste i landet efter La Vega og måske Santo Domingo.

Rum-fabrik: Bermudez Rumfabrik, på hjørnet af Avenida J Armando Bermudez og Blanca Mascaro, har guidede ture med smagsprøver.

 

Dominikanske postkort

Kultur og litteratur

  • 1
  • 2
  • 3
Prev Next

Merengue - lyt til nationens puls

Merengue - lyt til nationens puls

Merengue, the dance, is said to have originated in the early 1800's. It is thought to have originated as a blend of the African Dance and the French Minuet. Since thes...

Læs mere

Bachata - dette er ikke bare blues

Bachata - dette er ikke bare blues

Bachata, or Música de Amargue/Music of Bitterness Also known as musica de guardia / soldier's music and musica baja/ lowlife. This music originally was music created by...

Læs mere

Perico Ripiao eller Merengue Tipico

Perico Ripiao eller Merengue Tipico

Perico Ripiao is one of the three types of merengue played in Dominican Republic. This is considered the typical type of merengue and the oldest still played. It origina...

Læs mere

Reggaeton - den pulserende rytme

Reggaeton - den pulserende rytme

Reggaeton in Dominican Republic became very popular very fast. The genre is Puerto Rico based but really originated in Panama (El General was one of the originals). The...

Læs mere

Merengue de calle

Merengue de calle

Merengue de calle, Mambo, Merengue Urbano or just Merengue from the Street. Whatever you call it is the newest form of Dominican music to hit the airwaves and streets al...

Læs mere

Dominican Republic cuisine

Dominican Republic cuisine

Dominican Republic cuisine is predominantly made up of a combination of Spanish, indigenous Taíno, and African influences, the first and last occurring over the last fiv...

Læs mere

Oplev med alle sanser

  • 1
  • 2
  • 3
Prev Next

Pukkelhvalerne i Den Dominikanske Republik

Pukkelhvalerne i Den Dominikanske Republik

Pukkelhvalerne kommer tilbage til Den Dominikanske Republik hvert år om vinteren for at parre sig og for at tage deres unge kalve med på 'ferie'. De cruiser rundt, som mennesker der går på singlebarer - de kigger lid...

Læs mere

Puerto Plata – sølvbugten i Nord

Puerto Plata – sølvbugten i Nord

Puerto Plata er den største by på Costa de Ambar med 130.000 indbyggere. Byens horisont er præget af det 800 meter høje bjerg Isabel del Torro, som man – når den virker – kan bestige med en kabelbane. På toppen står ...

Læs mere

Underjordiske hulesystemer brugt af tainoerne (Los Tres…

Underjordiske hulesystemer brugt af tainoerne (Los Tres Ojos)

Santo Domingo. Stedet hedder de tre øjne, øjnene er små underjordiske søer i et hulesystem, som regnvand har gravet ud igennem millioner af år. Trapper derned er hugget ud i stenen. Selve søerne er omgivet af tropisk...

Læs mere

Santiago de los Caballeros – den anden hovedstad

Santiago de los Caballeros – den anden hovedstad

Byen kaldes blot Santiago i daglig tale. Det er landets 2. største by med over en halv million indbyggere. Som centrum for den øvre del af Cibao-dalen er byen meget rig med mange flotte kvarterer. Pengene tjener man ...

Læs mere

Det enorme fyrtårn for Columbus

Det enorme fyrtårn for Columbus

Santo Domingo, Faro a Colón. Den dominikanske præsident Balaguer udnævnte dette mindesmærke til ære for Christoffer Columbus til verdens 8. vidunder. Det er der ikke mange, der er enige i. Det mest bemærkelsesværdige...

Læs mere

Museum om dominikanernes historie

Museum om dominikanernes historie

Her kan man følge dominikanernes historie før europæerne med arkæologiske fund af værktøj og keramisk kunst. Faktisk er en hel Taino-landsby er bygget op. En særlig sektion viser genstande fra øens lange karnevalshi...

Læs mere

Higüey og valfarten til Jomfru Maria

Higüey og valfarten til Jomfru Maria

  Higüey er indiansk og betyder "stedet hvor solen skinner". Byen har 120.000 indbyggere. Den blev grundlagt i 1494 af spanieren Juan de Esquivel trods en overvældende modstand fra indianerne netop her. Ifølge legende...

Læs mere

Barahona og naturparkerne

Barahona og naturparkerne

Havnebyens 90.000 indbyggere er mest beskæftiget ved den store sukkerfabrik, men der er også bauxit-produktion og udvinding af nationalstenen larimar. I de senere år er byen udbygget med hoteller og restauranter. Det...

Læs mere

Sosua – er du til strand og natteliv

Sosua – er du til strand og natteliv

Byen er delt i to af en 1 kilometer lang strand. De 9.000 indbyggere fordeler sig i den lille fiskerlandsby Los Charamicos i vest og den europæiske bydel El Batey i øst. El Batey har tusinder af turister, der vandrer...

Læs mere

San Pedro de Macorís og baseball

San Pedro de Macorís og baseball

Byen er opkaldt efter indianerstammen Macorí, der boede her ved Río Higuamos munding. Den har 150.000 indbyggere og blev grundlagt i 1822 som centrum for områdets sukkerrørsproduktion. Man kan se små skinner, der før...

Læs mere

Det nationale akvarium (Acuario Nacional)

Det nationale akvarium (Acuario Nacional)

Santo Domingo. Under store protester blev dette nationale akvarium opført af præsident Balaguer, for det var meget kostbart. Til gengæld er det helt på højde med både europæiske og amerikanske akvarier. Det store bas...

Læs mere

Boca Chica - den folkelige strand

Boca Chica - den folkelige strand

I denne turistby er det dominikanerne selv, der udgør den største turistgruppe. Her kommer de for at slappe af, og da det helst skal ske i et inferno af larm og støj, så er det ikke ligefrem et slappe-af sted i dansk...

Læs mere