Rejsetips

Mellem Santo Domingo og Havana

Som de to største magter i Caribien står Den Dominikanske Republik og Cuba i dag som opponenter og klare alternativer. Mens Cuba har konsolideret den såkaldte caribiske socialisme, så har Den Dominikanske Republik konsolideret en caribisk kapitalisme.

Alligevel har de to lande så meget til fælles.

 

Af Preben Høeg Rasmussen

 

De indfødte befolkninger som tainoerne og deres brutale udryddelse, den spanske kolonisation og indvandring, monopolhandlen, sproget, importen af afrikanske slaver, de engelske angreb og piraternes hærgen, kampen mod slaveriet, kampen for national selvstændighed, orkanerne,  amerikanske militære interventioner, årelange diktaturer og væbnede oprør, eksilpartier, landgange af revolutionære, selvmord for åben mikrofon, den rige kulturarv og musik, baseball, sol, strand og palmer, satsen på turisme, medlemsskab af Petrocaribe.

Historien giver klare vidnesbyrd om skæbnefælleskabet mellem Cuba og Den Dominikanske Republik.

 

Havdyr

Mens Cuba ofte beskrives som en krokodille, beskrives øen med Den Dominkanske Republik og Haiti som en skildpadde. En Ø mere rund med bjerge på over 3.000 meter. Det er verdens 22. største Ø og med snart 20 mio. indbyggere den tiende mest befolkede i verden.

I Cuba bor der omkring 11 mio. indbyggere som ifølge CIA har en gennemsnitlig indkomst på 9.900 US dollars per indbygger om året. Landet har et bruttonationalprodukt på 114 milliarder.

Den Dominikanske Republik har 10 mio. indbyggere og en gennemsnitlig årsindtægt på 9.400 $ og et bruttonationalprodukt på 95 milliarder $.

De unge på Cuba drømmer om at få en god uddannelse og et godt job. De unge i Den Dominikanske Republik drømmer om at få en god uddannelse og deres eget firma.

Cubas Fidel Castro var som ung fuldstændig klar over de to landes behov for fælles kamp og meldte sig som frivillig til ekpeditionen i starten af 1950'erne for at afsætte den dominikanske diktator Rafael Leónidas Trujillo Molina.

Men den fælles væbnede kamp går meget længere tilbage i historien.

 

Bål og frelse

Da Christoffer Colombusi 1492 ledte efter søvejen til Indien stødte han på sin første rejse ind i skildpaddeøen, som han kaldte La Epañola til glæde for det spanske hof.

Øen hed egentlig Quisqueya og var beboet af den mest udviklede civilisation i Antillerne.

Tainoerne var en del af Arawak folket, som omkring år 800 i kanoer sejlede mod nord og "opdagede" de Små og Store Antillerne. Tainoerne beboede også Cuba. Der boede flere mennesker i Amerika end i Europa.

Øen var tæt befolket med omkring 1 mio. indbyggere, hvor tainoerne var de dominerende og anvendte de mest udviklede produktionsmetoder. De var gode søfolk, fiskere og landbrugere og europæerne kan takke dem for kendskab til majs, tobak, bomuld, ananas, bananer mm.

Colombus beskrev tainoerne som et venligt folk.

Et af hans skibe, som var blevet ødelagt under rejsen, blev hugget op og skibsplankerne blev brugt til at bygge et fort. 39 mand blev efterladt for at grundlægge den første koloni i "Vestindien".

Da Columbus 11 måneder senere kom tilbage ledsaget af 1.200 mand fandt han ikke en eneste overlevende. Alle var blevet dræbt.

Som repressalie iværksatte Columbus den første nedslagtning af indfødte.

Hovedformålet for hans bestræbelser var at finde guld. Tainoerne bar kun få guldsmykker, men man fandt hurtigt nogle miner, men guldudvindingen var særdeles mandskabskrævende og tainoerne ville hellere dø end arbejde som slaver.

Anacaona var en indfødt dronning, berømmet for sin skønhed og modstandvilje mod spaniolernes massakrer. Hun blev først fanget og dræbt i 1503. Nedslagtningen af befolkningen var så hastig at espaniolerne allerede i 1510 begyndte at importere slaver fra Afrika.

Det lykkedes taino-lederen Hatuey at flygte til Cuba, hvor han forberedte tainoerne på hvad de havde i vente.

"Spaniolerne har en Gud, som hedder guld. De dræber alt og alle for denne Gud. Smid jeres guld i havet! De er krystere som gemmer sig bag jern," fortalte han.

Hatuey organiserede modstandskampen og oplærte cubanerne i guerrillalkrig, og der blev ydet betydelig modstand, da spaniolerne med afsæt fra La Española i 1511 under ledelse af Diego Velázquez, startede koloniseringen af Cuba. Hatuey blev fanget året efter og dømt til brænding på bål. Da flammerne omspændte ham blev han tilbudt at konvertere til kristendom, så hans sjæl kunne komme i himlen.  "Kommer sjælene fra disse hvide mennesker også i himlen?", spurgte han, hvilket man bekræftede. Hvorefter han svarede, at han foretrak ikke at komme i himlen.

Hatuey har lige siden været nationalhelt i Cuba. Alle som besøger Cuba vil støde på navnet Hatuey, om ikke andet så fordi det er et kendt og elsket øl-mærke.

 

Først til Santo Domingo

Den allerstørste nationalhelt på Cuba hedder dog José Martí. Filosof, skribent og revolutionær. Da han planlagde den løsrivelsen fra kolonimagten Spanien og starten på den Anden Befrielseskrig i 1895 fandt han det absolut nødvendigt først at rejse til Den Dominikanske Republik. Han ville mødes med dominikaneren Máximo Gomez Báez.

Gomez blev som 16-årig i 1868 sendt til Cuba som lejesoldat for spaniolerne, men skiftede side til fordel for cubanerne, hvor han kæmpede resten af 10-års krigen. Gomez udviklede sig hurtigt til en fremragende militærleder, trænede de 40.000 mambiser og deres brug af machette i kampen mod de 250.000 veludrustede spanske soldater.

Cubanerne var blevet inspireret til Den Første Uafhængighedskrig i 1868 efter dominikanernes endelige løsrivelse fra Spanien i 1865.

José Martí overbeviste hurtigt Máximo Gomez om at stille sig i spidsen som den militære leder for Den Anden cubanske befrielseskrig og sammen udformede de "Manifestet fra Montecristo" som blev det politiske og ideologiske grundlag for Cubas uafhængighedskrig.

José Martí faldt i starten af krigen, mens Gomez blev såret i halsen og bar derfor halstørklæde. Han kæmpede til den bitre ende i 1898, var højt respekteret, blev medlem af den provisoriske regering og blev opfordret til at opstille ved det første præsidentvalg i 1902, men afviste. Han døde i Havana i 1905. En sand internationalist.

Byen Montechristo i Den Dominikanske Republik, fejrer hvert år Manifestet. I år med udnævnelsen af cubaneren Jorge Risquet Valdés som æresborger og med deltagelse af borgmesteren,  regeringsrepræsentanter og diplomater. Her ligger museet "Máximo Gomez".

 

Ekspeditioner fra Cuba

Det var i Havana at en gruppe dominikanere samledes for at stifte Partido Revolucionario Dominicano (PRD) i 1939. Partiet spillede i mange år en revolutionær rolle i kampen mod diktatoren Trujillo og hans korrupte regime. Trujilli havde som Nationalguardens chef ved et statskup i 1930 taget magten.

Den 21. september 1947 afsejler fra Cuba en gruppe bevæbnede dominikanere med det formål at afsætte Trujillo, kaldet "Expedicion de Cayo Confites". De tvinges imidlertid i land i Cuba og invationen mislykkedes. Der gøres endnu et invationsforsøg den 19. juni 1949, som også mislykkedes.

Trujillo står last og brast med diktatoren Batista i Cuba, som han sender penge, fly, militærudstyr og soldater i kampen mod 26. juli Bevægelsen.

Det anslås, at Trujillo ved sin død i 1961 havde en formue på 800 mio. US$, hvilket gjorde ham til verdens 6. rigeste mand. Han sad på 111 virksomheder og 60% af landets sukkerproduktion.

 

Ræk mig din lillefinger ...

Batista søger efter sin afsættelse på årets første dag i 1959 tilflugt i Den Dominikanske Republik under Trujillos beskyttende vinger, men ender mere som fange og må betale 4 mio. $ for at kunne rejse videre til Portugal, hvor han har fået visa. Trujillo finansierer kontrarevolutionen.

Dominikanere inspireres straks af den cubanske revolution og trænes i Pinar del Rio, Cuba. Den 14. juni 1959 ankommer i fly 50 mand, dominikanere og cubanere,  under ledelse af Enrique Jiménez Moya for at starte revolutionen i Den Dominikanske Republik. De lander i Constanza, men møder hård modstand fra hæren, søger op i bjergene og må opgive videre kamp. Den anden del af ekspeditionen med 144 mand under ledelse af José Horacio Rodríguez ankommer i båden Carmen Elsa den 20. juni (seks dage for sent) i Maimón, hvor der kæmpes i flere dage. Alle falder i kamp eller under tortur efterfølgende. Den tredie del af ekspeditionen kommer aldrig af sted.

Begivenheden mindes fortsat i landet hvert år den 14. juni og kaldes "Raza Inmortal", i år med kransenedlæggelse af overlevende og den cubanske ambassadør.

 

Læren af Svinebugtsinvationen

Den 15. april 1961 sender USAs præsident Kennedy sin diplomat Robert D. Murphy til Den Dominikanske Republik for at mødes med diktatoren Trujillo. Der opnåedes ikke enighed og Truijillo myrdes den 30. maj af sine egne folk. Det sker tre måneder efter Svinebugtsinvationen i Cuba. USA under Kennedy og CIA planlagde, trænede folk og bidrog til mordet. Trujillo ville hellere forgylde sig selv i stedet for amerikanerne. På dette tidspunkt ejede han 71% af landets dyrkbare jord og 90% af industrien.

Der nedsættes en regeringsjunta som inkluderer to af gerningsmændene. En folkelig bevægelse spreder sig overalt i landet og kommunisterne styrkes.

Efter det folkelige oprør gennemføres de første frie valg i 1963, hvor forfatteren, den progressive Juan Borsch, fra PRD tiltræder som præsident. Han væltes imidlertid allerede syv måneder efter ved et militærkup.

 

Frygten for sympatier

Det fører til "April Revolutionen" i 1965. Et folkeligt og forfatningsorienteret oprør anført af oberst Franciso Caamaño som bliver provisorisk præsident. USA under Lyndon B. Johnson tillægger ham kommunistiske sympatier i stil med Fidel Castro fra Cuba og indvaderer landet med 42.000 marinesoldater samt fly for at knuse revolutionen. USA sikrer valget i 1966 af Joaquin Balaguer, Trujillos nære medarbejder igennem mange år, som præsident. Han åbner portene på vid gab for amerikansk kapital, især Gulf and Western, der får kontrol over sukkerindustrien og stærke interesser i banker, hoteller, fødevareindustri og kvægdrift – og dermed landets økonomiske politik. Først i 1966 trækker USA tropperne hjem.

 

Styrket samarbejde

Juan Borsch, præsident i 1963, bryder med sit eget parti Partido Revolucionario Dominicano (PRD) og danner i 1973 det mere socialliberale parti, Partido de la Liberación Dominicana (PLD). Han er således stifter af landets to største partier, - som netop har kæmpet om magten.

Den Domimikanske Republik beslutter i 1998 på trods af pres fra  USA at genoprette diplomatiske forbindelser med Cuba. Landet har i dag en stærk solidaritetsbevægelse med Cuba og cubanere bosat i republikken er organiseret i foreningen "Máximo Gomez".

De to lande forventes fremover at arbejde stadig tættere sammen.

 

Preben Høeg Rasmussen er redaktør  for Den Dominikanske Republik - dansk portal, Cuba.dk - dansk portal samt Latinamerika - dansk portal.

Dominikanske postkort

Kultur og litteratur

  • 1
  • 2
  • 3
Prev Next

Merengue - lyt til nationens puls

Merengue - lyt til nationens puls

Merengue, the dance, is said to have originated in the early 1800's. It is thought to have originated as a blend of the African Dance and the French Minuet. Since thes...

Læs mere

Bachata - dette er ikke bare blues

Bachata - dette er ikke bare blues

Bachata, or Música de Amargue/Music of Bitterness Also known as musica de guardia / soldier's music and musica baja/ lowlife. This music originally was music created by...

Læs mere

Perico Ripiao eller Merengue Tipico

Perico Ripiao eller Merengue Tipico

Perico Ripiao is one of the three types of merengue played in Dominican Republic. This is considered the typical type of merengue and the oldest still played. It origina...

Læs mere

Reggaeton - den pulserende rytme

Reggaeton - den pulserende rytme

Reggaeton in Dominican Republic became very popular very fast. The genre is Puerto Rico based but really originated in Panama (El General was one of the originals). The...

Læs mere

Merengue de calle

Merengue de calle

Merengue de calle, Mambo, Merengue Urbano or just Merengue from the Street. Whatever you call it is the newest form of Dominican music to hit the airwaves and streets al...

Læs mere

Dominican Republic cuisine

Dominican Republic cuisine

Dominican Republic cuisine is predominantly made up of a combination of Spanish, indigenous Taíno, and African influences, the first and last occurring over the last fiv...

Læs mere

Oplev med alle sanser

  • 1
  • 2
  • 3
Prev Next

Pukkelhvalerne i Den Dominikanske Republik

Pukkelhvalerne i Den Dominikanske Republik

Pukkelhvalerne kommer tilbage til Den Dominikanske Republik hvert år om vinteren for at parre sig og for at tage deres unge kalve med på 'ferie'. De cruiser rundt, som mennesker der går på singlebarer - de kigger lid...

Læs mere

Puerto Plata – sølvbugten i Nord

Puerto Plata – sølvbugten i Nord

Puerto Plata er den største by på Costa de Ambar med 130.000 indbyggere. Byens horisont er præget af det 800 meter høje bjerg Isabel del Torro, som man – når den virker – kan bestige med en kabelbane. På toppen står ...

Læs mere

Underjordiske hulesystemer brugt af tainoerne (Los Tres…

Underjordiske hulesystemer brugt af tainoerne (Los Tres Ojos)

Santo Domingo. Stedet hedder de tre øjne, øjnene er små underjordiske søer i et hulesystem, som regnvand har gravet ud igennem millioner af år. Trapper derned er hugget ud i stenen. Selve søerne er omgivet af tropisk...

Læs mere

Santiago de los Caballeros – den anden hovedstad

Santiago de los Caballeros – den anden hovedstad

Byen kaldes blot Santiago i daglig tale. Det er landets 2. største by med over en halv million indbyggere. Som centrum for den øvre del af Cibao-dalen er byen meget rig med mange flotte kvarterer. Pengene tjener man ...

Læs mere

Det enorme fyrtårn for Columbus

Det enorme fyrtårn for Columbus

Santo Domingo, Faro a Colón. Den dominikanske præsident Balaguer udnævnte dette mindesmærke til ære for Christoffer Columbus til verdens 8. vidunder. Det er der ikke mange, der er enige i. Det mest bemærkelsesværdige...

Læs mere

Museum om dominikanernes historie

Museum om dominikanernes historie

Her kan man følge dominikanernes historie før europæerne med arkæologiske fund af værktøj og keramisk kunst. Faktisk er en hel Taino-landsby er bygget op. En særlig sektion viser genstande fra øens lange karnevalshi...

Læs mere

Higüey og valfarten til Jomfru Maria

Higüey og valfarten til Jomfru Maria

  Higüey er indiansk og betyder "stedet hvor solen skinner". Byen har 120.000 indbyggere. Den blev grundlagt i 1494 af spanieren Juan de Esquivel trods en overvældende modstand fra indianerne netop her. Ifølge legende...

Læs mere

Barahona og naturparkerne

Barahona og naturparkerne

Havnebyens 90.000 indbyggere er mest beskæftiget ved den store sukkerfabrik, men der er også bauxit-produktion og udvinding af nationalstenen larimar. I de senere år er byen udbygget med hoteller og restauranter. Det...

Læs mere

Sosua – er du til strand og natteliv

Sosua – er du til strand og natteliv

Byen er delt i to af en 1 kilometer lang strand. De 9.000 indbyggere fordeler sig i den lille fiskerlandsby Los Charamicos i vest og den europæiske bydel El Batey i øst. El Batey har tusinder af turister, der vandrer...

Læs mere

Det nationale akvarium (Acuario Nacional)

Det nationale akvarium (Acuario Nacional)

Santo Domingo. Under store protester blev dette nationale akvarium opført af præsident Balaguer, for det var meget kostbart. Til gengæld er det helt på højde med både europæiske og amerikanske akvarier. Det store bas...

Læs mere

San Pedro de Macorís og baseball

San Pedro de Macorís og baseball

Byen er opkaldt efter indianerstammen Macorí, der boede her ved Río Higuamos munding. Den har 150.000 indbyggere og blev grundlagt i 1822 som centrum for områdets sukkerrørsproduktion. Man kan se små skinner, der før...

Læs mere

Boca Chica - den folkelige strand

Boca Chica - den folkelige strand

I denne turistby er det dominikanerne selv, der udgør den største turistgruppe. Her kommer de for at slappe af, og da det helst skal ske i et inferno af larm og støj, så er det ikke ligefrem et slappe-af sted i dansk...

Læs mere